Ny formand til DCCGs videnskabelige udvalg (VU).
Fra efteråret 2024 søges ny formand til det videnskabelige udvalg (VU) under DCCG.
Visionen for VU er overordnet at fremme forskningen – ikke mindst den nationale og
tværfaglige/MDT forskning inden kolorektal cancer.
I VU arbejdes der efter en vedtaget forretningsorden (se DCCG.dk/Organisation/Videnskabeligt
udvalg). Dette gøres ved at varetage en række opgaver i forhold til forskning indenfor kolorektal cancer og målet er desuden at initiere, gennemføre og koordinere forskningsprojekter, der falder ind under
DCCGs område.
Formanden sikrer følgende aktiviteter:
– Planlægger og leder VU møder, afholdes 3-4 gange om året.
– Er i kontakt med RKKP i forhold til at koordinere og godkende ønsker om data-udtræk til forskningsbrug
– Koordinerer drøftelser af relevante emner inklusiv initiering af nationale
forskningsprojekter og forholder sig til diskussion af nye behandlingsmuligheder
– Rundsender forskningsprojekter med henblik på godkendelse som et DCCG-godkendt
forskningsprojekt og anvendelse af data fra DCCGs database
– Involverer sig i initierer og igangsætning af nationale forskningsprojekter på eget initiativ
Ved interesse, send venligst:
– En kort motiveret ansøgning med beskrivelse af forskningserfaring og –område
– Opdateret CV
– Begrundelse for ønsket om at indtræde som formand i VU
Det ovenfornævnte sendes samlet til formanden for DCCG, Camilla Qvortrup
(Camilla.qvortrup@regionh.dk) senest d. 1. sept. 2024.